Hej verden

For et halvt år siden blev jeg student på HHX. Alt var gået ligesom det skulle og jeg var klar til at indtage verden. I mine tre år som studerende havde jeg haft spansk og var egenligt blevet ret bidt af det. Faktisk bare sprog generelt. Jeg bestemte mig dog for i første omgang, at arbejde videre på det spanske, da jeg skulle bestemme mig for, hvad der skulle ske efter studenterugen.

Det blev hurtigt til, at jeg skulle være au pair, da det for mig virkede for den bedste måde at lære sproget og kulturen. Gratis kost og logi, og endda også lommepenge hver uge. Så jeg fandt en familie og kom afsted. Det var et af de bedste valg, jeg har taget i hele mit liv, selvom jeg skulle igen et familieskift og en del problemer, før det blev det.

Grunden til jeg har bestemt mig for at dele min historie med det store internet, er ret simpel. Før jeg tog afsted forsøgte jeg at finde hjælp og gode råd rundt omkring, så jeg spurgte min gode ven Google. Det jeg hurtig måtte indse var, at der faktisk ikke var så meget at komme efter. Der var blogs fra au pairer, ja, men de var mest af alt henvendt til familie og venner, der kunne følge med i deres liv (og så var de fleste håbløst forældede). Så var der en smule på bureauernes hjemmesider, som selvfølgelig forsøgte at sælge sig selv og til sidst fandt jeg en lille smule på diverse "sabatårs-guide-hjemmesider", men det var ikke meget. Derfor tænkte jeg ved mig selv en dag, at jeg er gået så tilpas meget igennem, at jeg godt kan give et godt råd eller to fra mig. Så det har jeg tænkt mig at gøre.

Hvis jeg kan bare hjælpe en enkelt til at få bagen af sofaen og afsted ud i verden, vil jeg være glad.

Jeg siger tak for nu og på gensyn.
Hasta luego,
Karen