1. Hvor meget vil jeg få i lommepenge?
Det er rart at vide for dig, om du får nok til at leve for, eller om du skal bruge af din opsparing. Oftest vil du dog have nok til at leve for, da du både får kost og logi.
2. Hvor mange timer vil jeg komme til at arbejde?
Især hvis du rejser uden bureau, er det et godt spørgsmål, så du ikke kommer til at arbejde 24/7
3. Hvornår på dagen/ugen skal jeg arbejde?
Hænger lidt sammen med nr. 2, men er godt at vide, hvis du kunne tænke dig at rejse rundt i weekender eller have fritidsaktiviteter.
4. Hvad består arbejdet af? Børnepasning, madlavning osv.
Hvis du ligesom mig har madlavningskundskaber, der lige rækker til at koge pasta, er dette et meget vigtigt spørgsmål.
5. Hvornår skal jeg være hjemme om aftenen?
Når du først kommer til at møde venner, kan det sagtens være at aftenerne bliver lange og det er rart at vide, hvornår det er tid til at tage hjem.
6. Vil jeg have adgang til WIFI?
I nutidens verden er WIFI noget man tager for givet, men der vil stadig være få familier der ikke har det.
7. Hvor er jeres hjem i forhold til butikker, strand osv.?
Alt efter hvad man er til, er det godt at vide, om man kommer til at bo fem skridt fra nærmeste supermarked eller om det er midt i ingenting
8. Hvilke transport muligheder er der? Bus, bil, cykel osv.
Hvis man kommer til at bo i bymidte er det nok ikke så vigtigt, men er det på landet, kan det være vigtigt
9. Er der andre au pairer i området?
Jeg har fundet det uerstatteligt at jeg kender andre au pairer. Både for at man får venner, men også så man kan snakke om au pair livet, med nogen, der er i præcis samme situation, som en selv.
10. Hvilke muligheder er der for sprogskole?
Jeg tog til Spanien for at lære spansk, og fandt det derfor vigtigt, at jeg kunne tage undervisning.
11. Hvordan kommer jeg til at bo?
Stort eller lille værelse? Eget badeværelse? osv.
12. Hvilke andre regler har I i hjemmet?
Det kan være familien har en eller anden sær regel, som der kommer til at påvirke dig.
Nogle af tingene er garanteret ikke vigtige for dig, når du skal vælge din familie. Det kan være du ikke har planer om at tage på sprogskole eller måske rejser du gennem et bureau, der allerede har sat regler for lommepenge. Brug disse 12 spørgsmål som udgangspunkt for din egen liste over ting, du finder vigtige.
Det var alt for denne gang.
Hasta luego,
Karen
